Fem regler for spilreklamer står skrevet direkte i loven, og de gælder uanset hvor annoncen vises – i en pause under en fodboldkamp, i en app eller på de sociale medier. § 36 i lov om spil kræver blandt andet, at gevinstchancen fremstilles »på en korrekt og balanceret måde«, og at markedsføringen ikke målrettes mod børn og unge under 18 år. En bekendtgørelse lægger tre krav til oven i det: enhver reklame skal oplyse om aldersgrænsen, Spillemyndighedens hjælpelinje og ROFUS. Tilsynet er delt mellem Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden. Har du selv brug for en pause fra den slags reklamer, kan StopSpillet kontaktes på 70 22 28 25. Nedenfor gennemgås, hvad loven konkret kræver af en reklame, hvem der holder øje med det, og hvad du selv kan gøre, hvis du er træt af at se den.
Hvad siger loven om reklamer for spil?
§ 36 i lov om spil stiller fem konkrete krav til indholdet af enhver markedsføring af spil, og bestemmelsen gælder for markedsføring af spil som sådan, ikke kun for de virksomheder, der har en dansk tilladelse. Loven er formuleret neutralt: reglerne retter sig mod markedsføringen, ikke mod den enkelte spiller.
De fem krav er:
- Gevinstchancen skal fremstilles »på en korrekt og balanceret måde«.
- Markedsføringen »skal fremstille spil som et underholdningstilbud«.
- Den må hverken i kommunikationsudformning eller medievalg »målrettes mod børn og unge under 18 år«.
- Kendte personer må ikke bruges på en måde, der giver indtryk af, at deltagelse i spil har bidraget til deres succes.
- Reklamen må ikke give indtryk af, »at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept«.
Dertil kommer stk. 2, hvor skatteministeren kan fastsætte nærmere regler. Det er baggrunden for, at der findes en selvstændig bekendtgørelse med endnu mere konkrete krav, som det næste afsnit gennemgår. Reglerne i reglerne i spilleloven binder spiludbydere, bureauer og de medier, der bringer reklamen. De stiller ikke krav til den, der ser den.
Hvad skal en spilreklame oplyse om?
Bekendtgørelse om onlinekasino stiller i § 28 tre konkrete oplysningskrav til tilladelsesindehaverens markedsføring. Stk. 1 siger, at udbyderen »klart og tydeligt« skal oplyse om aldersgrænsen for spillet, Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil og muligheden for selvudelukkelse i registret over frivilligt udelukkede spillere. Stk. 2 kræver, at udbyderen bruger Spillemyndighedens mærkningsordning, og at mærket er let synligt. Stk. 3 udvider kravet til de hjemmesider, der er umiddelbart knyttet til den pågældende markedsføring.
Kravene har gjaldt siden 1. april 2020, hvor de blev indført samlet for onlinekasino, online- og landbaseret væddemål, spilleautomater og landbaserede kasinoer.
| Hvad reklamen skal oplyse | Hvor det står | Sådan ser det ud i praksis |
|---|---|---|
| Aldersgrænsen, 18 år | § 28, stk. 1, nr. 1 | En tekstlinje eller et »18+«-ikon |
| Spillemyndighedens hjælpelinje | § 28, stk. 1, nr. 2 | Henvisning til StopSpillet, 70 22 28 25 |
| Mulighed for selvudelukkelse | § 28, stk. 1, nr. 3 | Henvisning til ROFUS |
| Spillemyndighedens mærke | § 28, stk. 2 | Et synligt mærke, samme sted i hele reklamen |
| Samme oplysninger og mærke | § 28, stk. 3 | Også på den hjemmeside, reklamen linker til |
I praksis betyder det, at du på under et minut kan kigge efter tre ting i en reklame for et onlinekasino: 18 år, StopSpillet og ROFUS, samt mærket fra Spillemyndigheden. Mangler et af punkterne, er det en grund til at tjekke udbyderen i registret. Det er ikke i sig selv et bevis på, at noget er ulovligt.
Hvem fører tilsyn: Spillemyndigheden eller Forbrugerombudsmanden?
Spillemyndigheden fører tilsyn efter spillelovgivningen, herunder § 36 og § 28 i bekendtgørelsen om onlinekasino, med hjemmel i § 46. Det er her, spørgsmål om selve indholdskravene til en spilreklame hører hjemme.
Forbrugerombudsmanden fører et andet tilsyn, som dækker noget bredere: »Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med spiludbyderne efter markedsføringsloven, navnlig reglerne om god skik (§§ 3-4) og forbuddet mod vildledning (§§ 5-6)«. Samme myndighed holder desuden øje med aftalelovens § 38 b, stk. 2, om at aftaler skal udarbejdes klart og forståeligt, og § 38 c, om at urimelige aftalevilkår kan tilsidesættes. En virksomhed med tilladelse til at udbyde spil i Danmark skal derfor overholde både spillelovgivningens regler om markedsføring og markedsføringslovens regler. De to regelsæt løber parallelt, ikke i stedet for hinanden.
Ingen af de to myndigheder afgør en tvist mellem en enkelt spiller og en spiludbyder — det hører til en anden proces, med andre instanser.
Hvad sker der, hvis reglerne ikke bliver overholdt?
Overtrædelse af §§ 34-40 (herunder § 36) kan straffes med bøde, jf. § 59, stk. 5, nr. 1. Samme bestemmelse, nr. 4, gør det strafbart at »reklamere for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov«. Sanktionen retter sig mod udbyderen, mellemmanden og den, der bringer reklamen, ikke mod den, der ser den eller spiller.
Siden 1. juli 2024 har Spillemyndigheden, ud over advarsler og politianmeldelse, også kunnet udstede påbud og påtale. Domme og bødeforlæg offentliggøres på myndighedens hjemmeside i fem år, ifølge Spillemyndigheden selv. Udbydere uden dansk tilladelse, der alligevel reklamerer i Danmark, hører under et andet emne med sine egne regler: ulovlige spilsider og Spillemyndighedens blokeringer.
Gælder der særlige regler for bonusser og tilbud i reklamer?
En salgsfremmende foranstaltning, altså et bonustilbud, er stadig en reklame og har sit eget loft: værdien må højst være 1.000 kr., et gennemspilskrav må højst kræve 10 gange indskuddet, og »alle vilkår [skal] være oplyst på en klar og tydelig måde i umiddelbar tilknytning til tilbuddet«. Spillemyndigheden tilføjer, at tilbuddet skal være rettet mod mindst 100 personer for at tælle som en salgsfremmende foranstaltning i bekendtgørelsens forstand. Hvordan bonusreglerne fungerer i praksis for den enkelte spiller, hører til et andet emne end denne artikel.
Hvad er på vej: Spilpakke 1 og lovforslaget fra februar 2026?
24. oktober 2025 indgik regeringen en bred politisk aftale, Spilpakke 1, med et flertal af Folketingets partier. Ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse indeholder aftalen blandt andet et udvidet »fløjt til fløjt«-forbud mod spilreklamer i forbindelse med sportsudsendelser, tiltag mod markedsføring rettet mod børn og unge, herunder på sociale medier, en begrænsning af brugen af kendte personer, regler for streamere og influencere og en styrket kontrol af det ikke-regulerede marked.
Aftalen blev fulgt op af et lovforslag, 2025/1 LSF 127, fremsat 25. februar 2026. Forslaget indeholder blandt andet en ny § 3, stk. 6, om at der »ikke må ske markedsføring af spil, der ikke er givet tilladelse til efter denne lov«, en ændring af § 36, stk. 3, om at en samarbejdspartners vederlag ikke må baseres på spillerens omsætning, et forbud mod reklame 10 minutter før og efter direkte sportsudsendelser, i offentlige transportmidler og inden for 200 m fra skoler, samt en ny opmærksomheds- og handlepligt for udbyderen i § 36 a. Forslaget angav ikrafttræden 1. juli 2026 for dele af loven og 1. januar 2027 for resten.
Et lovforslag er ikke gældende ret, før det er vedtaget. Forslaget blev fremsat før folketingsvalget 24. marts 2026, og status for forslaget efter valget var i skrivende stund ikke bekræftet på de officielle kanaler. Betragt derfor ovenstående som en beskrivelse af et forslag med en dato, ikke som gældende lov.
Hvad kan du selv gøre ved spilreklamer?
Fire ting kan du selv tjekke, næste gang du ser en reklame for spil:
- Står aldersgrænsen der? 18 år skal fremgå, ikke kun antydes.
- Er StopSpillets hjælpelinje nævnt, eller er der en henvisning til ROFUS?
- Er Spillemyndighedens mærke synligt, samme sted som resten af oplysningerne?
- Kan du finde udbyderen i Spillemyndighedens register over tilladelsesindehavere? Registret viser, om der overhovedet findes en dansk tilladelse bag reklamen, jf. også forskellen på en dansk tilladelse og en udenlandsk licens og kasinoer med dansk tilladelse.
Mangler et af punkterne, er det en anledning til at undersøge udbyderen nærmere, ikke en afgørelse i sig selv. Oplever du en reklame, der tydeligt overtræder reglerne, kan den anmeldes til Spillemyndigheden eller, hvis det handler om vildledning, til Forbrugerombudsmanden.
Den mest direkte måde at slippe for spilreklamer på er en registrering i ROFUS: den udelukker dig fra spil hos udbydere med dansk tilladelse, og den tæller automatisk som tilmelding til ordningen »Nej tak til spilreklamer«. Reklamen forsvinder ikke af sig selv, men registreringen og en anmeldelse er to konkrete handlinger, der rent faktisk gør en forskel. Er bekymringen mere om spillevaner end om selve reklamen, kan Center for Ludomani også kontaktes, gratis og anonymt, på 70 11 18 10. Dette er en gennemgang af regler for spilreklamer, ikke juridisk rådgivning.
Hvad er regler for spilreklamer i Danmark?
En reklame fra en udbyder med dansk tilladelse skal ifølge § 28 i bekendtgørelsen om onlinekasino oplyse om aldersgrænsen, Spillemyndighedens hjælpelinje og muligheden for selvudelukkelse i ROFUS, og den skal bære Spillemyndighedens mærke. Kravene har gjaldt siden 1. april 2020.
Må spilreklamer rette sig mod børn og unge?
Nej. § 36, nr. 3, i lov om spil forbyder, at markedsføring af spil i sin kommunikation eller sit medievalg målrettes mod børn og unge under 18 år. Reglen gælder al markedsføring af spil, ikke kun reklamer fra udbydere med dansk tilladelse.
Hvem fører tilsyn med reklamer for spil?
Spillemyndigheden fører tilsyn med selve spillelovgivningen, mens Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven og aftaleloven i forhold til spiludbydere. En virksomhed med dansk tilladelse skal overholde begge regelsæt på samme tid.
Hvad kan der ske, hvis en spilreklame overtræder reglerne?
Overtrædelse af § 36 kan udløse bøde efter § 59, stk. 5, nr. 1. Siden 1. juli 2024 kan Spillemyndigheden også udstede påbud og påtale, og domme og bødeforlæg offentliggøres på myndighedens hjemmeside i fem år.
Er reklamer for spiludbydere uden dansk tilladelse tilladt?
Nej, ikke for udbyderen: § 59, stk. 5, nr. 4, gør det strafbart at reklamere for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter lov om spil, og bøden retter sig mod den, der bringer reklamen. Reglen handler om afsenderen, ikke om den, der ser reklamen.
Hvordan slipper du for at få tilsendt spilreklamer?
En registrering i ROFUS udelukker dig fra spil hos udbydere med dansk tilladelse og tæller samtidig som tilmelding til ordningen »Nej tak til spilreklamer«. Registreringen sker på rofus.nu med MitID, eller uden MitID via borgerservice eller telefon.
Kilder
| Kilde | Dækker |
|---|---|
| Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om spil, LBK nr. 1182 af 22/09/2025 (2026-09-18) | § 36 nr. 1-5 og stk. 2; § 34 (18 år); § 46 (tilsyn); § 59, stk. 5, nr. 1 og nr. 4 |
| Retsinformation, Bekendtgørelse om onlinekasino, BEK nr. 682 af 11/06/2025 (2026-09-21) | § 28, stk. 1-3 (oplysningspligt og mærkningsordning); § 29, stk. 1 (bonusloft) |
| Spillemyndigheden, Markedsføring af spil (2026-09-21) | Udlægning af § 36; salgsfremmende foranstaltninger; markedsføring til spillere i ROFUS |
| Forbrugerombudsmanden, Hasardspil (opdateret 17. oktober 2022) | Delt tilsyn; markedsføringsloven §§ 3-6; aftaleloven § 38 b-c |
| Skatteministeriet, Spilpakke 1: Bred politisk aftale skal bremse spilafhængighed og beskytte børn og unge (24. oktober 2025) | Indholdet af Spilpakke 1 |
| Retsinformation, Forslag til Lov om ændring af lov om spil m.v., 2025/1 LSF 127 (fremsat 25. februar 2026) | § 3, stk. 6; § 36, stk. 3; § 36 a; forbud ved livesport; ikrafttrædelse |
| Spillemyndigheden, Tilladelsesindehavere (2026-09-15) | Register til at tjekke dansk tilladelse |
| borger.dk, Spilafhængighed (2026-09-18) | ROFUS og »Nej tak til spilreklamer« |
| ROFUS (2026-09-18) | Register over frivilligt udelukkede spillere |
| StopSpillet (2026-09-18) | Hjælpelinje, 70 22 28 25 |
| Center for Ludomani (2026-09-18) | Gratis, anonym rådgivning, 70 11 18 10 |