I gældsrådgivning kommer spillet sjældent frem først. Klienter beder om en betalingsplan eller en forklaring på et hul i budgettet, og det er ofte først ved den anden eller tredje samtale, at spillet bliver nævnt. Det mønster går igen, uanset om det er klienten selv eller en pårørende, der til sidst siger det højt.

Hvad er de tidlige tegn på spilafhængighed, og hvornår er der grund til bekymring? Det afgørende er sjældent beløbet, men om du eller en, du kender, har mistet kontrollen over, hvornår og hvor længe der spilles, og om det går ud over penge, tid eller forhold til andre. Der findes en gratis, anonym test hos både Spillemyndigheden og Center for Ludomani, og hjælpen kræver hverken henvisning eller betaling.

Har du brug for at tale med nogen nu?

StopSpillet kan kontaktes på 70 22 28 25 eller på stopspillet.dk, uanset om det er dig selv, der spiller, eller du er tæt på en, der gør. Samtalen er fortrolig, og oplysninger fra den gives ikke videre til andre myndigheder.

Center for Ludomani (70 11 18 10, ludomani.dk) tilbyder gratis og anonym rådgivning uden henvisning. Du kan læse mere om hjælpemulighederne ved spilafhængighed og om, hvordan bonusout-dk arbejder med ansvarligt spil.

Hvornår bliver spil til et problem?

Det, der i daglig tale kaldes ludomani, hedder i undersøgelser og lovtekst spilafhængighed eller spilleproblemer. Verdenssundhedsorganisationen beskriver det som en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer en persons liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier.

Spillemyndighedens egen prævalensundersøgelse fra 2021 måler problemet med PGSI (Problem Gambling Severity Index): ni spørgsmål om det seneste års spilvaner, hvor hvert svar giver 0-3 point, og den samlede score går fra 0 til 27. En score på 0 betyder ingen problemer, 1-2 point en lav grad, 3-7 point en moderat grad, og fra 8 point opefter regnes det som en alvorlig grad. Undersøgelsen bygger på svar fra 3.861 voksne og 1.785 børn og unge. Metoden er ny i undersøgelsen: den tidligere målemetode fra 2016 er droppet, og PGSI er nu den skala, Spillemyndigheden selv bruger og henviser til i sin metodebeskrivelse. Der findes ikke en nyere landsdækkende undersøgelse end den fra 2021, så alle tal i denne artikel er fra dengang, medmindre andet er nævnt.

Testen indledes for eksempel med spørgsmålet: er du stærkt optaget af spil eller af måder at skaffe penge til spil på? Det er et spørgsmål om tanker, ikke om beløb. Det er heller ikke beløbet, der afgør, hvor på skalaen du ligger. Det er, om du stadig selv bestemmer, hvornår du stopper, og om spillet begynder at fylde mere, end det plejer.

Hvilke tegn kan du genkende hos dig selv?

Nogle tegn er tydelige for dig selv, længe før andre lægger mærke til noget. Det handler om at spille i hemmelighed, om at bruge penge, der var sat af til regninger, og om at fortsætte, indtil kontoen er tom, i håb om at vinde det tabte tilbage. Det fylder tid, der ellers gik til arbejde og familie, og det efterlader ofte en skyldfølelse bagefter.

Center for Ludomani deler tegnene op i tre grupper. Fysisk kan det vise sig som hjertebanken, uro, hovedpine, svedeture, mave- eller muskelsmerter og et svækket immunforsvar. Psykisk ses søvnproblemer, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, angst og depression, i nogle tilfælde også selvmordstanker. Oplever du det, er det et tegn, der skal tages alvorligt med det samme; du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller til Center for Ludomani på 70 11 18 10. Adfærdsmæssigt handler det om brudte aftaler, forklaringer, der ikke hænger sammen, social isolation, mistet overblik og en voksende ligegyldighed over for det, der ellers betød noget.

Et enkelt tegn afgør sjældent noget alene. Det er summen af dem, og om de bliver ved, der fortæller noget om, hvor meget kontrol der reelt er tilbage. Det er den kontrol, hjælpen handler om at få tilbage.

Hvilke tegn ser man hos en anden?

Udefra er det sjældent selve spillet, der ses. Det er de brudte aftaler, forklaringerne, der ikke hænger sammen, den sociale tilbagetrækning og et overblik, der pludselig glipper. StopSpillet henvender sig lige så meget til pårørende som til den, der spiller. Uanset om du selv spiller eller er tæt på én, der gør, kan du ringe til linjen.

Center for Ludomani har desuden en selvstændig test til pårørende, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt bekymringen er berettiget. Hvad du som pårørende kan gøre, uden selv at tage over, kan du læse mere om i en separat artikel.

Hvor mange har spilleproblemer i Danmark?

Ifølge Spillemyndighedens prævalensundersøgelse fra 2021 har 10,9 % af de voksne danskere, omkring 478.000 personer, i en eller anden grad problemer med pengespil. Fordelt på sværhedsgrad drejer det sig om 6,5 % (ca. 287.000) med en lav grad, 3,7 % (ca. 161.000) med en moderat grad og 0,7 % (ca. 29.500) med en alvorlig grad. Til sammenligning lå tallet i 2016 på 5,2 % (ca. 212.000), altså mere end en fordobling på fem år, primært drevet af væksten i den moderate gruppe. Stigningen i den alvorlige gruppe er ikke statistisk signifikant, og det er derfor ikke korrekt at sige, at antallet af de hårdest ramte er steget.

Blandt børn og unge på 12-17 år har 6,0 % (ca. 24.500) tegn på spilleproblemer, heraf omkring 2.600 (0,6 %) i alvorlig grad. De mest udsatte i undersøgelsen som helhed er unge voksne på 18-39 år. Set i perspektiv viser en senere undersøgelse om onlinespil fra januar 2024, at 21,7 % af danskere over 15 år har spillet online om penge inden for det seneste år, og at andelen blandt 15-17-årige er 15 %. Det tal siger noget om udbredelsen af spil generelt, ikke om, hvor mange der har et problem.

Kan du teste dig selv – og hvad betyder resultatet?

Bonusout-dk tilbyder ikke selv en test. Det er spiludbyderne, ikke informationssider som denne, der efter reglerne skal gøre en selvtest tilgængelig for deres kunder. Til gengæld findes der to gratis test, du kan tage andre steder, og begge er lige så grundige, uanset hvor du møder dem.

Hos StopSpillet finder du testen med de samme ni spørgsmål, som Spillemyndighedens undersøgelse bygger på, øverst på forsiden. Hos Center for Ludomani er testen på ti spørgsmål, tager 5-10 minutter, er anonym, og der indsamles ingen personligt identificerbare data.

Et resultat er ikke en diagnose. Det er et fingerpeg: et sted at starte en samtale, ikke en dom over, hvem du er. Har du svaret ja til flere af spørgsmålene, er det næste skridt at tale med nogen, ikke at tage testen igen for at få et andet svar.

Hvad kan du gøre nu?

Der findes konkrete skridt, du kan tage i dag. Ingen af dem er en behandling, men de virker med det samme. En indbetalingsgrænse er en lovpligtig mulighed hos alle spiludbydere med dansk tilladelse: en nedsættelse gælder øjeblikkeligt, mens en forhøjelse først træder i kraft efter 24 timer. Det giver et vindue, hvor en impulsiv beslutning ikke kan gennemføres med det samme. Du kan også bede om en spilpause på 24 timer eller en midlertidig udelukkelse på mindst 30 dage direkte hos udbyderen.

Den bredeste løsning er ROFUS (rofus.nu), hvor du med MitID kan udelukke dig selv fra alle spiludbydere med dansk tilladelse på én gang: midlertidigt i 24 timer, 1, 3 eller 6 måneder, eller endeligt i mindst et år og syv dage. En midlertidig udelukkelse gælder, til perioden er ovre, og kan ikke fjernes før tid; det er meningen med den. En endelig udelukkelse kan tidligst ophæves et år efter, du har registreret dig, og det er dig selv, der skal bede Spillemyndigheden om det. Spiludbyderen slår dig op i ROFUS, både når en spillekonto oprettes, og hver gang du logger ind. Ved udgangen af 2025 var 68.026 personer registreret i ROFUS. Det er ikke et lille skridt, men det er heller ikke et usædvanligt ét; tallet viser, at du langt fra er den første.

Ingen af skridtene afvikler en gæld eller fjerner trangen til at spille. De giver tid, og tid er ofte det, der mangler, når regnskabet skal lægges frem for banken eller familien. Forskellen på de tre muligheder er, hvor meget de dækker: en indbetalingsgrænse regulerer, hvor meget du kan sætte ind hos én udbyder, en spilpause stopper adgangen midlertidigt samme sted, mens ROFUS lukker for alle spiludbydere med dansk tilladelse på én gang. Du kan læse mere om tegn på spilafhængighed og de øvrige skridt i oversigten over spilleproblemer og hjælp.

Hvornår bliver spil til et problem – og ikke bare underholdning?

Det afgørende er ikke beløbet, men om du fortsat selv bestemmer, hvornår og hvor længe du spiller. Går det ud over penge, der er sat af til andet, tid til arbejde og familie, eller efterlader det en skyldfølelse bagefter, er det et tegn på, at spillet har taget over.

Hvor mange danskere har spilleproblemer?

Ifølge Spillemyndighedens undersøgelse fra 2021 har 10,9 % af de voksne, omkring 478.000 personer, i en eller anden grad problemer med pengespil, heraf 4,4 % i moderat til alvorlig grad. Blandt børn og unge på 12-17 år er tallet 6,0 %.

Findes der en officiel test, jeg kan tage?

Ja. StopSpillet har en test med ni spørgsmål, som svarer til dem, Spillemyndighedens egen undersøgelse bruger, og Center for Ludomani har en anonym test på ti spørgsmål. Begge er gratis, og ingen af dem stiller en diagnose. De giver et fingerpeg.

Hvad gør jeg, hvis jeg genkender tegnene hos en i min familie?

Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25, selvom det ikke er dig, der spiller. Linjen er også til pårørende, og samtalen er fortrolig. Hold din egen økonomi adskilt fra den andens, og lån ikke penge ud, selv når det føles svært at sige nej.

Koster det noget at få hjælp, og skal jeg have en henvisning?

Nej. Både StopSpillet og Center for Ludomani tilbyder rådgivning gratis og uden henvisning, og henvendelsen er anonym. Center for Ludomani har derudover afdelinger i flere byer og tilbyder også grupper for pårørende.

Kilder

Nedenfor er de primære kilder, artiklen bygger på. Ingen af tallene er nyere end den seneste offentliggjorte prævalensundersøgelse.

Denne artikel er skrevet ud fra offentligt tilgængelige kilder og erstatter ikke rådgivning eller behandling.