Ofte er det ikke selve spillet, en pårørende lægger mærke til først. Det er regnskabet, der ikke går op, en telefon, der bliver vendt væk, eller penge til husleje, der pludselig mangler. Forklaringen kommer typisk senere, hvis den kommer.

Er du pårørende til en, der spiller for meget (i daglig tale kaldet ludomani), kan du gøre en del: tale om det, holde din egen økonomi adskilt, og søge hjælp for dig selv. Det, du ikke kan, er at udelukke personen fra spil på personens vegne. Det er kun den, der spiller, der kan udelukke sig selv.

Har du brug for at tale med nogen nu?

StopSpillet kan kontaktes på 70 22 28 25 eller på stopspillet.dk, uanset om du selv spiller, eller om du er tæt på én, der gør. Samtalen er fortrolig, og oplysninger fra den gives ikke videre til andre myndigheder.

Center for Ludomani (70 11 18 10, ludomani.dk) tilbyder gratis og anonym rådgivning til pårørende, uden at du behøver en henvisning. Du kan også læse, hvordan bonusout-dk arbejder med ansvarligt spil.

Du er ikke den eneste, der ringer

I 2025 modtog StopSpillet 727 henvendelser. 416 af dem, svarende til 57 %, kom fra spillere selv, og 291, svarende til 40 %, kom fra pårørende. Blandt dem, der ringer til den nationale hjælpelinje om spilafhængighed, er pårørende med andre ord næsten lige så mange som spillerne selv.

Et andet tal, fra en evaluering af linjen frem til juni 2022, viser noget om, hvem der ringer: pårørende udgjorde dengang 39 % af henvendelserne, og cirka 66 % af de pårørende, der kontaktede linjen, var kvinder, oftest i alderen 46-55 år, typisk mødre og partnere. De to tal er fra forskellige perioder og skal ikke læses som en udvikling over tid, men de peger samme vej: du er langt fra den eneste, der står i det.

Rådgivningen er udtrykkeligt tænkt til flere end spilleren selv. Den henvender sig, som det formuleres, til spillere, pårørende og fagpersoner, og du behøver ikke selv have et spilproblem for at have ret til at ringe.

Hvad kan du gøre først?

Spillemyndigheden har samlet råd specifikt til dig, der kender en, som spiller for meget. Rådene lægger vægt på noget, mange pårørende springer over: at du starter med dig selv. Myndigheden anbefaler, at du prioriterer dit eget liv, arbejde og interesser, at du taler om problemerne og søger støtte hos andre, og at du fortæller personen, der spiller, hvordan situationen påvirker dig, ikke kun hvad du synes, personen bør gøre. Derudover peger rådene på at skabe overblik over de økonomiske konsekvenser og involvere banken, og på, at det kan være en god idé at have talt situationen igennem med en professionel, inden du selv tager hul på samtalen.

Center for Ludomani peger på noget af det samme, samlet under fem overskrifter: Pas på dig selv, Spørg ind, Tal om at søge hjælp, Skab økonomisk overblik og Kommuniker. At de to kilder er enige om at sætte dig selv først, er ikke tilfældigt: det er den rækkefølge, der reelt gør dig i stand til at holde ud og hjælpe over tid, i stedet for at bruge kræfterne op i den første uge.

Ingen af rådene er en garanti. De er et udgangspunkt, ikke en facitliste, du skal følge slavisk, men et sted at starte, når du ikke ved, hvor du skal begynde.

Hvordan tager du samtalen?

Spørg ind, og fortæl, hvordan situationen påvirker dig – det er de to elementer, både Spillemyndigheden og Center for Ludomani vender tilbage til. En samtale, der starter med, hvordan du selv har det, bliver sjældnere til en anklage end en samtale, der starter med, hvad personen har gjort forkert. Spillemyndigheden anbefaler desuden, at du taler situationen igennem med en professionel, før du selv tager samtalen – det gør det nemmere at holde fokus, hvis samtalen bliver svær.

Hvis du er usikker på, om det, du ser, overhovedet er tegn på et problem, er det værd at kigge nærmere på hvilke tegn på spilafhængighed du kan genkende hos en anden, før du tager samtalen. Et enkelt tegn afgør sjældent noget alene; det er summen af dem, der siger mest.

Hvad kan du ikke gøre for et andet menneske?

Der er en grænse, som sjældent bliver sagt højt: en registrering i ROFUS er personlig. Du kan kun registrere dig selv, aldrig en anden, heller ikke selvom du har adgang til personens MitID eller ønsker det bedste for vedkommende. Registreringen sker med MitID; har personen ikke selv MitID, kan det ske hos borgerservice eller telefonisk på 72 38 60 20, og en blanket bliver behandlet senest tre dage efter, den er modtaget. Men det er stadig kun den, der spiller, der kan tage skridtet.

Det samme gælder to andre værktøjer. En indbetalingsgrænse er noget, spilleren selv skal fastsætte, før der kan spilles hos en udbyder med dansk tilladelse; en forhøjelse træder først i kraft efter 24 timer, mens en nedsættelse gælder med det samme. Og spilpause og udelukkelse hos spiludbyderen (en pause på 24 timer, en midlertidig udelukkelse på mindst 30 dage, eller en endelig udelukkelse, hvor kontoen lukkes og først kan genoprettes efter et år) er ligeledes noget, kun spilleren selv kan bede om.

Det betyder ikke, at du ikke har en rolle. Som pårørende er du ofte den første til at reagere på en forandret adfærd og til at tage initiativ til at hjælpe personen med at få styr på spillet. Men initiativet er dit; handlingen over for udbyderen og myndigheden skal komme fra personen selv.

Økonomien: skab overblik, og tal med banken

Det eneste, der er dokumenteret fra officiel side om økonomien, er rådet om at skabe overblik over de økonomiske konsekvenser af spillet og involvere banken. Det lyder enkelt, men er ofte det sværeste skridt: at sætte tal på i stedet for at gætte, og at tage kontakt til banken, før situationen bliver akut i stedet for efter.

Der findes ikke nogen officiel afklaring af, om du som partner hæfter for den anden persons spillegæld, om I kan få banken til at blokere betalinger til spil, eller om det giver mening at adskille jeres konti helt. Skriv derfor ikke under på lån, kviklån eller aftaler, du ikke selv har fuldt overblik over, og søg i stedet rådgivning, hvis I når dertil: bankens egen rådgivning eller den, du finder gennem StopSpillet og Center for Ludomani.

I gældsrådgivning kommer spillet ofte først frem ved den anden eller tredje samtale, længe efter at regningerne har været på bordet. Det er ét argument for at skabe overblikket tidligt, i stedet for at vente til banken selv opdager det.

Hvor kan du selv få hjælp som pårørende?

Du behøver ikke være den, der spiller, for at have ret til hjælp. StopSpillet på 70 22 28 25 tager imod henvendelser fra pårørende på lige fod med spillere, og samtalen er fortrolig. Center for Ludomani tilbyder rådgivning og vejledning til pårørende, der er gratis, anonym og uden henvisning – du behøver ikke vente på, at personen selv går i behandling, før du kan få hjælp.

Hos Center for Ludomani findes der desuden pårørendemøder for voksne fra 18 år, uanset om spilleren selv er i behandling, og parsamtaler, hvor I kan deltage sammen, når I er flere om det. Møderne holdes løbende flere steder i landet, blandt andet i København og Aarhus; du kan bede om at blive ringet op via centrets hjemmeside i stedet for selv at skulle ringe først. Er du i tvivl, om bekymringen er berettiget, tilbyder Center for Ludomani også en test til pårørende – den stiller ingen diagnose, men kan give et fingerpeg om, hvorvidt du bør tage kontakt.

Spillemyndigheden har en oversigt over fem statsstøttede behandlingstilbud, herunder Center for Ludomani, fordelt på byer og online forløb. Ikke alle tilbud har dokumenteret en selvstændig indsats for pårørende, men Center for Ludomani har det, og det er et naturligt sted at starte, hvis I ikke ved, hvor I ellers skal henvende jer.

Hvis det er dit barn, der spiller

Aldersgrænsen for at spille om penge i Danmark er 18 år, både online og i fysiske kasinoer. Alligevel havde 6,0 %, svarende til omkring 24.500 børn og unge på 12-17 år, i 2021 tegn på spilleproblemer i en eller anden grad.

Center for Ludomani retter en række af sine råd specifikt mod forældre: hold hovedet koldt, tag stilling til pengespil i familien, tal om spillet og om gode spillevaner, tal om de ting, dit barn går glip af, hjælp med at finde alternativer, begræns adgangen til spil, og bryd tavsheden ved selv at tale med andre om spilleproblemer. Pårørendemøderne hos Center for Ludomani er forbeholdt voksne fra 18 år, så de er ikke i sig selv et tilbud til en mindreårig bror eller søster, og her er skolen og StopSpillet fortsat de nærmeste veje til hjælp. Du finder de øvrige emner om spilleproblemer, herunder tegn og udelukkelse, i oversigten over spilleproblemer og hjælp.

Kan jeg registrere en anden i ROFUS?

Nej. En registrering i ROFUS er personlig, og du kan kun udelukke dig selv, aldrig en anden person. Det gælder, selvom du har adgang til personens MitID, og selvom du er overbevist om, at det ville hjælpe.

Kan jeg få hjælp, selvom det ikke er mig, der spiller?

Ja. Både StopSpillet på 70 22 28 25 og Center for Ludomani på 70 11 18 10 tager imod henvendelser fra pårørende, ikke kun fra spillere. Rådgivningen hos Center for Ludomani er gratis, anonym og kræver ingen henvisning.

Hvad er et pårørendemøde, og hvem kan deltage?

Det er et gratis og anonymt tilbud hos Center for Ludomani, hvor voksne pårørende fra 18 år kan få råd og vejledning, uanset om den, der spiller, selv er i behandling. Der findes også parsamtaler, hvor I kan deltage sammen.

Skal jeg låne penge ud, når regningerne ikke bliver betalt?

Der er ingen officiel anbefaling, der siger ja til det. Det dokumenterede råd er i stedet at skabe overblik over økonomien og involvere banken, og at søge rådgivning, før I træffer større økonomiske beslutninger sammen.

Hvad gør jeg, hvis det er mit barn under 18 år, der spiller?

Aldersgrænsen for pengespil i Danmark er 18 år. Tal med dit barn om spillet og om, hvad det går glip af, og begræns adgangen til spil derhjemme. Center for Ludomanis pårørendemøder er forbeholdt voksne, så skolen og StopSpillet er nærmeste vej til hjælp for en yngre bror eller søster.

Kilder

Denne artikel er skrevet ud fra offentligt tilgængelige kilder og erstatter ikke rådgivning eller behandling.